Eksempel på mit forladthedsskema i fuldt vigør !

Jeg oplevede et rigtig godt eksempel på mit forladthedsskema lige før pinse.

Jeg havde aftalt med min veninde at når jeg var færdig med mit møde på Østerbro, så ville jeg ringe, og så skulle vi mødes og spise lidt mad. Jeg glædede mig meget, for det havde været en hård periode inden med dødsfald og en masse arbejde, og der var masser af ting jeg gerne ville vende med hende.

Som aftalt, så gjort. Mit møde trak ud og var først færdigt kl. 18.30, og da jeg ringede til hende sad hun hjemme i sit køkken, og orkede ikke at gå ud og mødes med mig !

Det var ligesom at få et slag i mellemgulvet, al luften forsvandt og jeg stod lidt desorienteret dernede ved Søerne ! Hvad nu ? Nå, jeg ringede til Nikolaj, og han var på vej hjem inden så længe, så jeg gik hen på en af mine yndlingscafeer og fik et glas vin, mens jeg tyggede lidt på det her.

Jeg følte mig svigtet, grundlæggende svigtet af en, som jeg aldrig troede ville gøre det, og her havde jeg så meget brug for at vi mødtes, det var i hvert et tilfælde hvad jeg mente jeg havde udtrykt ! Og det blev ikke bedre da jeg senere på aftenen modtog en “morsom mail”, som blev rundsendt af hende, så det var der tid til… Var vel blevet 4 år igen !

En af mine helt tydelige skema reaktioner er at vende hende ryggen, har gjort det før i mit liv, meget konsekvent ! Det er ikke ofte, at folk har fået en chance mere !

Hun sendte mig en SMS om lørdagen og spurgte om vi kunne tale sammen, men jeg ignorerede den til søndag, og sendte hende så en SMS fra Gilleleje om at jeg først kom hjem i slutningen af pinsen, og så har jeg forholdt mig meget afventende siden.

Vi har snakket sammen en enkelt gang siden, hvor det var tydeligt at høre på hende, at hun syntes vi havde haft en anden type aftale, som ikke var helt så løs, og jeg gled af på det, og tog det til indtægt i min egen monitorering af mig selv.

Sidste weekend fik jeg også en SMS fra hende om vi skulle ses i løbet af weekenden, men der var både begravelse og fødselsdag, så det var ikke praktisk muligt. Smerten er stadigvæk present, og jeg lader den pt være der, og ser på hvad der kan opløse og ændre den. Og selvfølgelig vil jeg snakke med hende om det, men et fantastisk eksempel var det !! Også fordi reaktionen var totalt umiddelbar og næsten ukontrollabel !

Read Full Post »

Hvorfor fungerer mit liv kun til ved fire tiden om eftermiddagen ?

Klokken er halv fem en sommer eftermiddag. Der er stadigvæk lidt sol på terassen, og jeg har lige holdt en pause fra bilagene og læst et kapitel i min nuværende bog, mens jeg samtidig har holdt lidt øje med mig selv. Jeg har her det sidste års tid ind imellem tænkt over hvorfor mit liv kun fungerer til ved fire tiden om eftermiddagen ?

Jeg spiser fornuftig morgenmad og til dels også frokost, er pt ved at eksperimentere med at lade portionerne til frokost og midt eftermiddag være nogenlunde lige store, men stadigvæk, når jeg når midt eftermiddag er jeg konstant sulten, tænker på mad og bliver rastløs. Nogen gange lykkes det mig at arbejde videre til tidlig aften, så spise lidt, gå tur og så er det vel den aften, men ofte føles det som en kamp, hvor tiden skal overståes, og ikke en følelse af god tid og masser af tid, specielt nu hvor det er lyst så længe. Drikker mere kaffe og nogen gange noget vin, spiser chokolade, venter på Nikolaj kommer hjem, får normalt sent aftensmad, venter, venter, venter…. rastløsheden og uroen vælter ud i tastaturet ! Piller fingre, flår i ting… oprøret ulmer.

Hvad sker der her midt eftermiddag ? Er det noget kemisk / biologisk eller hvad ? Er der nogen oprindelige vaner fra hospitalet, som sidder dybt i mig ? Hvad laver man der sidst på eftermiddagen, sidder/ligger man og venter på maden, måske lidt underholdning hvis man er heldig ? Er der ikke mere nogen undskyldninger for ikke at lade sig overmande af ensomheden ? En enkelt krigs metafor, igen, igen !

Prøver lige at lade uroen fylde det hele, et skema ? Er det det kritiske tidspunkt for om jeg er i live den pågældende dag ? Kamp indeni ! Har spist og især drukket for meget det sidste stykke tid, så er blevet tykkere igen, sidder lige midt på maven, kan næsten ikke holde det ud og har lyst til at holde op med at spise, blive slank igen. Men den følelse går i direkte kamp med uroen og rastløsheden, så på den ene side har jeg tanken om at det nok er bedst ikke at spise ret meget mere resten af dagen, så jeg kan være lidt småsulten, når jeg går i seng, så kan jeg rose mig selv og synes det har været en god dag ? Ikke et ord om spiseforstyrrelse, den tager vi en anden dag… :-), og så på den anden side, en mere eksistentiel urolighed, hvis jeg ellers fornemmer korrekt ? Tygger som en vanvittig på mit tyggegummi… har også ondt i nakken nu, lige der i højre side, hvor jeg i går under min kranio-sakrale session fik kontakt med barnet, det lille barn, som bærer hele verden på sine skuldre og næsten ikke kan holde hovedet oppe !

Går lige lidt… har lige siddet lidt ude i solen igen og mærket på det hele – kroppen er klart i undtagelsestilstand, mit hjerte hamrer, fingrene bevæger sig og hjernen er aktiv i et rasende tempo. Har vel altid dulmet med mad og drikke. Kunne man dulme, lave våbenhvile på en anden måde, meditere lidt måske, foretage nogen rent fysiske handlinger ??? Hvad skal der til ?

Har lige læst og lavet lidt noter omkring forladthedsskemaét, men det føles ikke helt, som om det kun er det ! Spiser lidt hindbær og mærker videre. Overvejer også hvornår jeg plejer at falde til ro igen. Tanken om mad og vin lurer inde bag ved panden…

Læser lige hvad jeg skrev, interessant ubevidst kobling mellem eftermiddagskvalerne og mad, se bare afsnit 2 ! Ja, mad går vel igen i alle afsnit 🙂

Så hentede jeg en GT´ er 🙂 og på vej op i huset efter is, fik jeg tanken, hvad hvis jeg nu sætter mig og farver hver gang rastløsheden og uroen kommer, var det måske et forsøg værd ? GT ´eren dur ikke – hvad så ???

Read Full Post »

Våbenhvile med verden !

Der er sket noget interessant her de sidste 14 dage – jeg har mere eller mindre bevidst sluttet våbenhvile med verden re min tidligere blog post om at leve i en krigstilstand.

Jeg er ikke så bange for verden mere, tror ikke mere instinktivt at den vil mig kun ondt, en art mærkelig fred er indtrådt, måske er det våbenhvilen ?

Jeg er mere nysgerrig, hvad sker der, hvordan fungerer verden og hvem er der ude ? Opdagede en dag at ikke mindre end 3 forskellige mennesker havde henvendt sig til mig for at spørge om vej eller andet. Normalt henvender folk sig aldrig til mig ! Blev så glad !

Har nemmere ved at være mig selv, også i sociale sammenhænge, hvor jeg ofte har følt mig marginaliseret, på sidelinien og udenfor. Nu går jeg rundt og hygger mig uden de store forventninger og ønske om behovsdækning fra andre mennesker.

Føles lidt som om illusionen er væk, vi er alle mennesker på godt og ondt.

Så fedt !!

Read Full Post »

Youngs spørgeskema og hvad jeg fik ud af det !

Bagest i Young´s bog “Kognitiv terapi”  findes et spørgeskema med 205 spørgsmål, som har til formål at afdække ens forhold til de forskellige skema typer. Man giver point fra 1-6 alt afhængig af hvor meget det pågældende udsagn gælder for en´selv, 6 er det højeste udsving.

Der findes ingen facitliste, men spørgsmålene er grupperet efter skema type, og en helt sikker indikation på at jeg havde fat i noget, var den knugende fornemmelse jeg fik i maven ved nogen helt specifikke typer spørgsmål.

Min første tanke da jeg havde svaret på spørgsmålene var; “Sikke meget der kan gå galt mens man vokser op !”, og min næste tanke var “Egentligt fantastisk at verden og vi eksisterer på trods af !”.

De fleste mennesker vil nok kunne nikke genkendende til nogen af spørgsmålene, så kunsten må være at uddrage essensen, hvilke skema typer scorer højest, og her er mine hits !

– Skema for følelsesmæssige afsavn

– Skema for underkastelse

– Skema for utilstrækkelig selvkontrol / diciplin

Herefter følger i tæt rækkefølge;

– Skema for forladthed

– Skema for social isolation

– Skema for selv-opofrelse

Og så er der ikke andet at sige end “tak for kaffe”, og her er da noget at gå igang med 🙂

Read Full Post »

Når livets grundvilkår er krig !

For ca. 1 måned siden læste jeg bogen “The Night Watch” af Sarah Waters. Den foregår i London i årene 1941 – 1947. Den begynder i 1947 og så går den tilbage gennem 2. verdenskrig med et stop i 1944 og slutter i 1941. Man følger 4 personer og deres oplevelse af krigen, og de konsekvenser den havde for dem. Under læsningen af bogen blev jeg meget berørt af de passager, som illustrerede, hvordan det er at leve i en krigs situation:

• Man er hele tiden på vagt
• Livet bliver levet på trods af, man hutler sig igennem, prøver at klare sig så godt som muligt
• og ind imellem tager fanden ved en´, og man bliver ude på gaden, selvom bombeflyene har meldt deres ankomst, dyrker sex og drikker vin

Jeg gik og tænkte over bogen, og det med altid at være på vagt, at leve i en konstant undtagelsessituation, og så var det at erkendelsen gik klokkerent igennem. Jeg har levet hele mit liv med krig og undtagelsessituation som grundvilkår. Jeg kender kun til at leve i krig, ikke i fred. Hvordan gør man det, og er det overhovedet muligt at opnå en våbenhvile ? Og hvem er egentlig de stridende parter ? Er det mig mod verden, eller er det også mig mod mig ? Og hvorfor er livet blevet på den måde ?

Opdagede også at jeg er ganske velbevandret i at bruge krigs metaforer i mit daglige sprog, fx at slås med det og det.

Blev meget ked af det og deprimeret ovenpå erkendelsen og magtesløs, får det da aldrig ende ?

Et andet af mine livsprincipper går ud på at livet for en stor del består af timing, hvis man opdager den… og her for en uge siden fik jeg en stor gave foræret af en af mine bekendte, en psykiatrisk overlæge, som fik mig lokket til at tale om min barndom og relation til mine adoptivforældre, og som for det første anbefalede mig Youngs bog om skemabaseret terapi samt udtalte at hun syntes det var en fornøjelse at være sammen med et menneske, som på trods af bagagen fungerer socialt og har fået noget ud af livet. Blev sgu så glad, ligesom håbet fik en lille plads igen.

Så jeg købte og læste bogen næste dag, og vil prøve at arbejde koncentreret med alt dette over sommeren.

Er dog stadig lidt i overvejelses mode omkring kognitiv terapi som sådan, den ide at det mentale også kan hele det følelsesmæssige, men måske er det blot udtryk for en del af skemaet eller fornægtelsen…

Read Full Post »

Formålet med denne blog !

Velkommen til min blog omkring skemafokuseret terapi, en kognitiv terapiform.

Det er på alle måder et forsøg, så jeg aner ikke om det vil fungere, men har bestemt mig til at denne blog skal være rammen for at arbejde med mit eget udviklingsforløb baseret på skemafokuseret terapi.

Hvorfor skemafokuseret terapi ? Det er kommet forbi netop nu, hvor jeg sidder med nogen tunge, eksistentielle tanker om mit liv, og har på en måde givet nyt håb om at det er muligt at leve et godt liv, selvom bagagen er tung.

Jeg er ikke ny ud i selvudviklingens ædle kunst, har på forskellige planer beskæftiget mig med det det meste af mit voksenliv med det ene formål at få et ordentligt liv – på trods af !

Jeg mener at et menneskes liv udfolder sig i en spiral bevægelse, forstået på den måde at jo mere man får arbejdet med sine livstemaer, jo dybere kommer man ned i dem når spiralen har taget en ny runde med deraf øget forståelse og livskvalitet som resultat.

Jeg håber at du vil følge med på min rejse ud i den næste spiral bevægelse !

Read Full Post »