Jeg er omgivet af bolværk, tommetykke cement vægge, der beskytter min ustabile kerne. Den skal være nedsænket i kølevand, ellers smelter den ud på gulvet og bliver utilgængelig i 100 år.
Støbt ind i beton, lyser mit røde sår som klart glas. Uden forvrængning.
-
Min krop vrider sig i smerte og uvilje, når jeg nærmer mig såret
Fingre piller i fingre
Vippende tæer, rastløse skuldre
Munden er en sammenrimpet røv
-
Stivhed indtræder, dernæst apati, og så kommer tårerne …
-
Ny tekst, nyt forsøg på at åbne reaktoren, at liste rundt om bolværket. Endnu en diskurs, endnu en betragtning jeg kan smide på bunken af afsavede dukkehusben.
Lidt systematik, måske. Smerte på formel, en lang, ikke-udtømt liste;
- betragteren
- den løbende kommentar
- frygten for at blive ladt tilbage
- distancens ironi
- de sorte rande under øjnene
- bogen, der altid skal læses
- vreden
- selvskaderen
- alkoholikeren
- trøstespiseren
- beige dækcreme
- stivnet glas
- begavelsens distraktion
- fantasien
- kølevand på brændselsstave
- sproget, der gør alt muligt, også løgnen
- melankolien
- den veludviklede empati
- sien
-
Bolværk er min krops dobbeltmaskede si, den bevogtede overskæring mellem det indre og det ydre. Altid klar, altid på vagt. Ellers kunne jeg ikke leve. Så ville kulden vinde, knoglerne brække i tusind stykker, og bevidstheden lukke ned.
Mine bolværk;
- gør det forskruede normalt
- forskyder det skånselsløse blik
- gør vejrtrækning mulig
- omdanner smerte til norm
- sender puds ud gennem sien
- gør det muligt at sluge min tekst, så den ikke sidder fast oppe i ganen
- skaber distance
-
Men ordene bider sig selv i halen, skaber kun nye spørgsmål og nye tårer:
- hvordan leve som en fremmed i denne verden
- hvordan holde kulden stangen, knoglerne optøede
- hvordan leve med det lysende sår
- hvordan finde vej blandt bolværk og løse tovender
- hvordan forhindre nedsmeltning
- hvordan holde depressionen fra døren
- hvordan acceptere at jeg er blevet 49, og såret stadigvæk lyser lige så klart som da jeg var to
- hvordan gøre en dyd ud af det her rod
-
Kan sien se anderledes ud?
Behøver den være der?
Men det er en anden historie, en anden tekst, og en anden diskurs.
-
Dybest set tror jeg ikke man kan adskille hvordan fra bolværket. Måske kan man anskue bolværkerne som løsningsforslag til hvordan.
Slangen bider igen sig selv i halen.
Der er mere til bunken af afsavede ben.
Flere arbejdspapirer.
