Så er der liv i bloggen igen 
Hvem skulle have troet det, men sådan er livet jo forunderligt… det hedder vel heller ikke et udviklingsforløb uden grund…
Jeg har i den forgangne periode knoklet videre med livet, min bagage og gamle sår, og må nok indse at nogen ting vil altid være en del af mit liv, uanset hvor hårdt jeg har arbejdet for at komme udover det.
Så måske er tiden kommet til at slutte fred med såret, med ensomheden og følelsen af at være en fremmed på besøg.
Jeg har også måttet indse at jeg har masser af mekanismer, som gennem mit liv har hjulpet mig med at leve, med at skjule og dække. Jeg kalder dem mine bolværk, man kunne måske også kalde det diskurser, plader.
Så ét af projekterne for den kommende tid vil være at afdække disse bolværk, give dem den plads og respekt de skal have, og måske lave en mere farbar vej til såret.
I den forgangne periode har jeg skrevet intensivt, og der er ingen tvivl om at ordene har været med til at føre mit liv videre.
Håber du vil læse med igen
