Klokken er halv fem en sommer eftermiddag. Der er stadigvæk lidt sol på terassen, og jeg har lige holdt en pause fra bilagene og læst et kapitel i min nuværende bog, mens jeg samtidig har holdt lidt øje med mig selv. Jeg har her det sidste års tid ind imellem tænkt over hvorfor mit liv kun fungerer til ved fire tiden om eftermiddagen ?
Jeg spiser fornuftig morgenmad og til dels også frokost, er pt ved at eksperimentere med at lade portionerne til frokost og midt eftermiddag være nogenlunde lige store, men stadigvæk, når jeg når midt eftermiddag er jeg konstant sulten, tænker på mad og bliver rastløs. Nogen gange lykkes det mig at arbejde videre til tidlig aften, så spise lidt, gå tur og så er det vel den aften, men ofte føles det som en kamp, hvor tiden skal overståes, og ikke en følelse af god tid og masser af tid, specielt nu hvor det er lyst så længe. Drikker mere kaffe og nogen gange noget vin, spiser chokolade, venter på Nikolaj kommer hjem, får normalt sent aftensmad, venter, venter, venter…. rastløsheden og uroen vælter ud i tastaturet ! Piller fingre, flår i ting… oprøret ulmer.
Hvad sker der her midt eftermiddag ? Er det noget kemisk / biologisk eller hvad ? Er der nogen oprindelige vaner fra hospitalet, som sidder dybt i mig ? Hvad laver man der sidst på eftermiddagen, sidder/ligger man og venter på maden, måske lidt underholdning hvis man er heldig ? Er der ikke mere nogen undskyldninger for ikke at lade sig overmande af ensomheden ? En enkelt krigs metafor, igen, igen !
Prøver lige at lade uroen fylde det hele, et skema ? Er det det kritiske tidspunkt for om jeg er i live den pågældende dag ? Kamp indeni ! Har spist og især drukket for meget det sidste stykke tid, så er blevet tykkere igen, sidder lige midt på maven, kan næsten ikke holde det ud og har lyst til at holde op med at spise, blive slank igen. Men den følelse går i direkte kamp med uroen og rastløsheden, så på den ene side har jeg tanken om at det nok er bedst ikke at spise ret meget mere resten af dagen, så jeg kan være lidt småsulten, når jeg går i seng, så kan jeg rose mig selv og synes det har været en god dag ? Ikke et ord om spiseforstyrrelse, den tager vi en anden dag… 
, og så på den anden side, en mere eksistentiel urolighed, hvis jeg ellers fornemmer korrekt ? Tygger som en vanvittig på mit tyggegummi… har også ondt i nakken nu, lige der i højre side, hvor jeg i går under min kranio-sakrale session fik kontakt med barnet, det lille barn, som bærer hele verden på sine skuldre og næsten ikke kan holde hovedet oppe !
Går lige lidt… har lige siddet lidt ude i solen igen og mærket på det hele – kroppen er klart i undtagelsestilstand, mit hjerte hamrer, fingrene bevæger sig og hjernen er aktiv i et rasende tempo. Har vel altid dulmet med mad og drikke. Kunne man dulme, lave våbenhvile på en anden måde, meditere lidt måske, foretage nogen rent fysiske handlinger ??? Hvad skal der til ?
Har lige læst og lavet lidt noter omkring forladthedsskemaét, men det føles ikke helt, som om det kun er det ! Spiser lidt hindbær og mærker videre. Overvejer også hvornår jeg plejer at falde til ro igen. Tanken om mad og vin lurer inde bag ved panden…
Læser lige hvad jeg skrev, interessant ubevidst kobling mellem eftermiddagskvalerne og mad, se bare afsnit 2 ! Ja, mad går vel igen i alle afsnit
Så hentede jeg en GT´ er og på vej op i huset efter is, fik jeg tanken, hvad hvis jeg nu sætter mig og farver hver gang rastløsheden og uroen kommer, var det måske et forsøg værd ? GT ´eren dur ikke – hvad så ???
